Madspild

Madspild, madspild, madspild, det er - heldigvis – det nye mantra i køkkenkredse, og jagten er nu gået ind på at nedbringe det professionelle madspild, som ofte ligger helt oppe på 30-50 %.

Madspild er skidt for miljøet og for klimaet, og madspild dræner økonomien. Lad Birte Brorson og co. hjælpe med at forebygge madspild i jeres køkken og dermed løsgøre både penge og arbejdskraft - et godt udgangspunkt for bedre råvarekvalitet, større smag og måske mere økologi i køkkenet.

Hos Birte Brorson er arbejdet med at forebygge madspild ikke nyt. Vi har over 10 års erfaring med identificering og nedbringelse af madspild i kommunale køkkener, hospitaler, private kantiner, cateringvirksomheder, private husholdninger m.v.

Kreative retter skabt på basis af det, vi i vores rigdom har dømt som affald, er vores speciale. Vi holder oplæg og praktiske køkkenkurser om madspild og har masser af ideer og opskrifter med stokke, stilke, skorper, skræller – ja, alle typer brugbare rester.

Når vi arbejder med madspild, inddrager vi efter kundens behov alle led i produktionen fra planlægning og indkøb til produktionsvaner, distribution og servering. Det betyder ofte behov for tværfagligt samarbejde eller samarbejde med kunderne, og det er vi er gode til at formidle.

Arbejdet med madspild giver store økonomiske gevinster. Sammen med køkkenets madspild ligger der både arbejdskraft, strøm og vand i skraldespanden. Vi anbefaler, at de besparelser, der opnås ved begrænsning af madspild, ikke bare bruges til glæde for økonomiafdelingen. Brug i stedet pengene på økologiske fødevarer, på sundere mad og bedre madkvalitet.


Kontakt os

*


*

Relevante links:

http://www.stopspildafmad.dk